Velkommen
Velkommen til TantraVision – vores nye platform.
For snart tre år siden mødtes vi for første gang, og siden da har vi været sammen en dag om måneden. Møderne bruger vi til faglig og personlig sparring og til at lave forskellige tantriske øvelser, som er inspireret af det, vi oplever i tantra massagerne.
I vores arbejde som tantramassører møder vi mange forskellige mennesker, og hver gang, vi har et tantrisk møde, åbner vi for os selv. Møderne bliver en måde, hvorpå vi lærer nyt om os selv, præcis ligesom du, der kommer hos os, er inviteret til at lære nyt om dig selv. Vi træder altså ind i møderne i en ramme, men uden en professionel distance. Vi er blot mennesker.
Det er bevægende, udfordrende og helt vidunderligt.
I TantraVision er vi heller ikke “professionelle” i forhold til hinanden. Det betyder, at vi ikke er hinandens konkurrenter, men at vi anerkender og ser, at vi kan noget forskelligt, og hver især på vores måde kan inspirere hinanden. Det er et fint fællesskab at være en del af.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.
